Tanker om sup. / underv.

SUPERVISION AF PSYKOLOGER 

- OG ANDRE FAGGRUPPER

MÅLET MED SUPERVISION OG UNDERVISNING

Uanset om der er tale om supervision eller undervisning, er det afgørende formål, at man udvikler sig - at man ikke er helt den samme, når timen eller dagen er forbi, som man var, da man kom.

For Christian har kernen i psykologi altid handlet om at lære at tænke som en person med [indsæt udfordring / særpræg], og dernæst om at kunne bruge dette til at videregive.

I første omgang ved at kunne hjælpe andre til viden, som ikke blot er den, der står i bøgerne - viden om enkelte personer eller om grupper af mennesker, som kan lede til større forståelse og derfor flere handlemuligheder.

Men når rammerne tillader det: Ved at hjælpe andre til at begynde at kunne tænke som en person med [indsæt udfordring / særpræg], og derfor blive bedre til f.eks. at tilrettelægge hjælp og støtte for personen.

Når andre kan dette i tilstrækkeligt omfang, begynder de at kunne videregive deres forståelse til atter andre - og så fremdeles.

DEN PROFESSIONELLES EGEN PROCES

Tankerne bag tilrettelæggelsen af undervisning kan ses ud fra denne beskrivelse (om et kursusforløb i kognitiv par- og familieterapi for rusmiddelbehandlere):


"En vigtig pointe i behandleruddannelse er, at det aldrig er nok at give kursister en manual med ’behandlerspørgsmål’ – tilgangen skal tilegnes.

Sidstnævnte ord skal forstås i sin grundbetydning – ’at gøre til sit eget’ – hvilket i denne sammenhæng sker ved, at der forud for øvelser i f.eks. opklaring af [ubetingede antagelser] hos borgeren og dennes partner går mikro-øvelser, hvor kursisterne bruger få minutter på at indkredse deres egne [ubetingede antagelser].

Dette giver dem en anderledes klar forståelse af [ubetingede antagelsers] rolle i det levede liv, hvilket sætter kursisterne i stand til hurtigere og mere sikkert at kunne spørge relevant ind over for borgerne - herunder at have let ved at finde eksempler på sådanne antagelser, således at det kan blive tydeligere for borgerne, hvad de bliver spurgt om.

Tilsvarende kommer der efter standardøvelserne (hvor kursisterne træner redskaberne på hinanden) også en ganske kort refleksion over, hvordan kursisterne oplevede det at skulle ’spille borger’.

Disse oplevelser (F.eks. ”Det var faktisk lidt overraskende for mig selv, hvilke antagelser der har en styrende rolle i mit liv”) sætter kursisterne i stand til at igangsætte tilsvarende refleksioner hos borgerne - og dét er vigtigt for at borgerne kan huske de erkendelser, de opnår under et behandlingsforløb. Det er dette, der styrker folks tilbøjelighed til at handle på nye, hensigtsmæssige måder i det daglige."


DE INDRE PLANER

De fleste mennesker har oplevet at stå i en situation, hvor de egtl. prøver at gøre ét, men ender med at gøre noget andet.

Det kan være at

  • lade være med at tage det stykke kage,
  • lade være med at skælde ud,
  • lade være med at tage en ting personligt.

Pointen her er, at den beslutning, man forsøger at tage, især er aktiv i frontallapperne, hvorimod trangen – til at tage kagen, til at tage noget personligt og skælde ud – så at sige melder sig på lavere niveauer i hjernen (det limbiske system, den forlængede rygmarv, cerebellum).

Det giver den udfordring, at når organismen oplever sig presset, er den så at sige tilbøjelig til at opprioritere de lavere niveauer (som er mere umiddelbart gearet til overlevelse) på bekostning af nuanceafvejningerne i frontallapperne.


De mere instinktive dele af familieoplevelser er også afhængige af relæstationen i det limbiske system.

Forandringsarbejde er derfor nødt til at have indflydelse på flere indre planer – et kognitivt (frontallap-) såvel som et socio-emotionelt (limbisk) plan.

Det kan ofte lade sig gøre at iværksætte 'korrigerende oplevelser', der rammer det limbiske system, ved hjælp af kognitive input i form af ord – hvis man vel at mærke ved, hvordan man opnår dette!

FYRTÅRNE

En proces, der kan hjælpe de fleste professionelle, er at 'finde sit fyrtårn' - en inspiration, man kan vende tilbage til, når man i hverdagen kommer i tvivl eller på glatis.

Herunder et enkelt eksempel fra den pædagogiske psykologi:

Medlem af Dansk Psykolog Forening

"Tidens Psykologer"

Vestergade 19

5000 Odense C